Samfundsansvar

Hos LF og Total Truck tager vi gerne samfundsansvar på os – både inde og uden for vores lille truckfamilie. Vi lægger en stor indsats i hverdagen for, at både vi og vores samarbejdspartnere oplever et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi har flere medarbejdere ansat i fleksjobs, med kæmpe succes for alle parter. Vi har med jævne mellemrum seriøse elever som vi udfordre fra dag ét, så de en dag kan blive over norm udlært. Vi tager jævnligt erhvervspraktikanter med fastansættelse som følgevirkning. Vi støtter det lokale forretnings- og foreningsliv, samt bestræber os på at handle miljøbevidst regionalt. Dette og meget mere, fordi det for os giver mening.

Ovenstående er en fast del af vores virksomhedsfilosofi. Det glæder os, at det fælles samfundsansvar er kommet på alverdens dagsordner med lanceringen af FN’s 17 verdensmål, samt at ansvaret ikke længere udelukkende påhviler stater der har underskrevet ”Paris aftalen”.

Hvorfor verdensmålene? Vi har valgt at dykke ned i FN’s verdensmål for at blive skarpere på, hvad vi gør ”rigtigt” i dag og hvad vi kan arbejde med at forbedre. Ikke for at være filantroper men for, at fremtidssikre os selv og det nære samfund. Gennem arbejdet har vi fundet, at verdensmålene ikke kun er noget som store virksomheder kan arbejde med. SMV’er som vi selv, kan i stor udstrækning integrere målene i kerneforretningen. Vi tror på princippet om mange bække små og håber på at kunne sparre med alle vores interessenter igennem dette nye fælles sprog.

LF truck og verdensmålene. Én virksomhed kan kun i meget sjældne tilfælde gabe over mere end en håndfuld af de 17 verdensmål. Vi har, i en SMV som vores, valgt at hægte vores eksisterende indsatser op på verdensmål, for derefter at arbejde målrettet med optagelse af ét nyt verdensmål ad gangen.

De verdensmål som allerede er en integreret del af vores virksomhed er:

Ved at tilbyde skole praktikpladser og elevpladser på både værksted og kontor, bidrager vores lille dråbe i uddannelseshavet til at give flere adgang til tekniske, erhvervs- og videregående uddannelse.

El er fremtidens drivmiddel. Vi rådgiver og anbefaler til elektrisk drevne truckløsninger når det giver mening. El er et etableret og gennemtestet drivmiddel inde for den interne logistik, så det er med data og evidens i ryggen når vi råder til denne drivkraft.

Dette betyder imidlertid ikke at vi fraråder forbrændingsmotore over en bred kam. Heller ikke, hvis kørselsbehovet indbyder til køb af brugt materiel. Herved forlænges en maskines levetid og ”spare” klimaet for nye produktionsomkostninger. Dette vil kunne henføres til vekstmål 13.

Vores erfaring med fleksjobbere, elever og praktikanter gør, at vi på det varmeste kan anbefale alle vores samarbejdspartnere at benytte disse muligheder for værdiskabelse. Disse medarbejdere giver alle stor berigelse til vores truck-familie når de indgår på lige fod med alle andre i medarbejderstaben.

 

 

Det verdensmål vi vil rette vores opmærksomhed imod er:

I første omgang vil vi som virksomhed dykke ned i affaldssortering. Både for at blive klogere på vores egen interne håndtering, og i særdeleshed med henblik på om vi kan bistå vores samarbejdspartnere med en mere miljørigtig bortskaffelse af, materiel til intern logistik som ikke længere er driftbart.

Processer som denne er løbende og vi vil derfor opdatere alle, for hvem det måtte have interesse, om vores erfaringer og nye fokuspunkter efterhånden som der sker nyt.